Daisy    version 4.3.0

Bemærkninger:
Med virkning fra 1. oktober 1889 blev der, nogle år senere end i de andre preussiske provinser, indført en række embeder som amtsforstandere i Nordslesvig. Disse erstattede de hidtidige herredsfogderier samt godsernes og kogenes selvstændige politivæsen. Amtsforstanderembedet var i princippet et ulønnet tillidshverv, og amtsforstanderen blev udpeget af overpræsidenten på grundlag af en kandidatliste fra kredsdagen. Amtsforstanderne var et administrativt mellemled mellem kredsforvaltningen og kommunestyret. Ligesom forgængerne udøvede de opsynsfunktionen over næsten alle områder i det offentlige liv på det lokale plan. Amtsforstanderdistrikterne var væsentlig mindre end herredsfogderierne, og købstæder og flækker blev holdt udenfor denne inddeling. Distrikerne omfattede sjældent flere end 2-3 kirkesogne. Haderslev amt bestod af 21, Aabenraa amt af 14, Sønderborg amt af 21 og Tønder amts nordlige del af 17 amtsforstanderdistrikter. Ofte var det i Nordslesvig ikke muligt at finde fagligt kvalificerede amtsforstanderkandidater, der samtidig var pålideligt loyale overfor den preussisk-tyske øvrighed. I disse tilfælde udpegede overpræsidenten kommissariske amtsforstandere. De var lønnede embedsmænd, og deres virkekreds omfattede flere amtsdistrikter. I 1889 var 50 amtsdistrikter i Nordslesvig styret af kommissariske amtsforstandere. Ganske vist kunne man med tiden finde flere og flere velegnede ordinære amtsforstandere, men endnu i 1913 blev 25 amtsdistrikter administeret af kommissariske amtsforstandere. Den 28. juni 1920 blev amtsforstanderinstitutionen ophævet, da politimesterembedet blev indført. Jels amtsdistrikt blev fra 1889 til 1893 administreret af den kommissariske amtsforstander i Rødding. Fra 1893 til 1920 havde Jels amtsdistrikt egen amtsforstander.

Arkivserier:   vis arkivserier